Betingelser



Betingelser
Når du køber produkter i Sommerland Sjællands webshop gælder følgende:

Aftaleindgåelsen
 
Købsaftalen er underlagt dansk rets almindelige regler. Aftalen er først bindende for begge parter, når Sommerland Sjælland har registreret og modtaget betaling.

Sådan gør du:
1: Vælg et produkt
2: Vælg evt. tillægsprodukt i form af mad, oplevelser i eller udenfor sommerland.
3: Ekstra oplysninger: Hvis der er købt sæsonkort, seniorsæsonkort eller andet, der kræver yderligere oplysning om en eller flere brugere, tastes det ind her.
4: Udfyld kundeoplysninger: Hvis du allerede er bruger, så logger du ind – Hvis det er 1. gang, laves der en brugerprofil som kan bruges fremadrettet.                    
5: Læs og godkend betingelser, hvis du kan acceptere disse.
6: Betal og du kommer til ordrebekræftelsen
Når ordren er gennemført,kan du åbne den PDF, som der er link til på bekræftelsen, du modtager også en e-mail med linket. Den stregkode der er under linker, kan enten printes eller præsenteres fra en mobil enhed ved vores billethus. Bemærk at skærm skal være af god kvalitet og intakt for, vi kan aflæse fra en skærm – print er at foretrække.
7: Ved køb af transportbillet inkl. entré, er alle billetter indeholdt i en og samme stregkode. Indgang skal derfor ske i samlet gruppe.
8: Købet er gennemført
9: Fysiske produkter som mad, is, tøj mv.: Her skal du tage stregkoderne med til de respektive salgssteder, hvor vi scanner din stregkode, og udleverer de købte produkter.


Særligt ved endagsbilletter MED specifik dato:
Medbring print eller mobil hvorpå stregkoden kan forevises. Når den scannes, kontrolleres at den passer med DATOEN. Såfremt datoen ikke passer, er billetten ikke gyldig som fuld betaling for entre. Såfremt billetten ikke er brugt tidligere, kan du mod tillæg på kr. 75,- opgradere din billet til entre denne dag i samme sæson, som den er købt til.
 
Særligt ved endagsbilletter UDEN specifik dato:
Bemærk at selvom der ikke er en bestemt dato, hvor din billet skal bruges, så er alle billetter kun gyldig til den sæson,de er købt til.

Særligt ved sæsonkort: 
Billetten vil blive SCANNET i billetlugen, og samme dag skal du gå ind i Informationen og får printet det rigtige sæsonkort med foto. Informationen ligger midt i parken. Stregkoden på din bekræftelse skal bruges, når du kommer til Informationen. Her scanner du stregkoden ved en af de opstillede scannere. Så kommer din ordre frem, og der tages foto af den/de personer, som skal have sæsonkort. Efter sidste foto er taget, vil kortene ligge klar ved disken i receptionen. Pga. foto skal der være personligt fremmøde af kortholderen ved første besøg. Er der uploadet billede hjemmefra, henvender du dig direkte ved skranken, som printer sæsonkortet til dig.

Særligt ved kombibilletter:
Der vil være to eller flere stregkoder på denne bekræftelse. Den ene (Den firkantede QR-kode) skal bruges hos MOVIA, den anden ”almindelige stregkode” SKAL forevises i Sommerland Sjælland enten i form at print eller på mobilenhed af en vis kvalitet.
 
Fortrydelse/returret af køb af transportbilletter inkl. entré og endagsbilletter MED specifik dato:
 
·         Da billetten gælder til en bestemt dato, kan købet ikke fortrydes eller penge tilbagebetales jf. Købeloven pga. produktets art. Se også de nye E-handelsregler.
·         Transportbilletten inkl. entré/endagsbilletten gælder til den bestemte dag, du har ønsket ved købet, og kan ikke benyttes før eller efter denne dato.
Fortrydelse/returret ved køb af endagsbillet UDEN specifik dato:
·         Købet kan ikke fortrydes, da billetten gælder til den specifikke periode i sæsonen. Se også  E-handelsregler.
Fortrydelse/returret ved køb af sæsonkort:
·         Købet kan fortrydes, og pengene refunderes ved henvendelse senest 14 dage fra købsdatoen, og inden sæsonkortet udleveres fysisk i parken, da der derved er tale om et produkt unikt produceret til køberen med foto. Købet fortrydes ved at kontakte Sommerland Sjælland på info@sommerlandsj.dk med oplysning om købsdato, billetid og navn på køberen. 
Fortrydelse/returret ved køb af fysiske produkter (andre produkter):
·         Købet kan fortrydes, og pengene refunderes ved returnering senest 14 dage fra leveringsdatoen og inden varen er taget i brug. Varen(e) returneres til adressen: Sommerland Sjælland, Gl. Nykøbingvej 169, 4572 Nr. Asmindrup. att.: Informationen. Ring gerne på forhånd og aftal returnering på tlf. 59 31 21 00
Ved returnering skal kopi af bekræftelse lægges ved det/de returnerede produkt(er), så beløbet kan refunderes korrekt.
 
Fortrydelse/returret ved køb af tillægsprodukt i form af mad, oplevelser i, eller udenfor sommerland.
·         Købet kan ikke fortrydes.

Betaling:
 
Du kan betale dit køb med Dankort, VISA, Mastercard, JCB, eDankort og Mobile Pay. Betalingsoplysningerne bruges kun ved det enkelte køb og gemmes ikke efterfølgende.


Forsendelsesomkostninger ved køb af fysiske produkter:
Ved køb af fysiske produkter betaler du forsendelsesomkostninger.



Særligt ved køb af transportbillet inkl. entré
 
Billetten kan kun bruges til det valgte antal personer på den valgte dato OBS: Tjek om den valgte dag er en lukkedag i Sommerland Sjælland på dette link: Sommerland Sjællands åbningstider og priser.

Ved billetkøbet angiver køberen ID og navn på en bruger af billetten, og billetten er KUN GYLDIG såfremt dette kan forevises ved billetkontrol i såvel bus og/eller tog samt i Sommerland Sjællands billetluger. Billetten må altså ikke overdrages til en anden, så er den angivne ID og den rette person ikke tilstede ved brug, er billetten ugyldig. Dette er ganske enkelt for at undgå misbrug.

Billetten må på ingen måde redigeres eller ændres af andre end Sommerland Sjælland og transportvirksomheden, og er der mistanke om misbrug af denne karakter, kan Sommerland Sjælland såvel som transportvirksomheden inddrage billetten, og aftalen er dermed ugyldig.

Særligt ved køb af endagsbillet med/uden dato:

Billetter kan kun bruges til det valgte antal personer på den valgte dato OBS: Tjek om den valgte dag er en lukkedag i Sommerland Sjælland på dette link: Sommerland Sjællands åbningstider og priser.

Billetten må på ingen måde redigeres eller ændres af andre end Sommerland Sjælland, og er der mistanke om misbrug af denne karakter, kan Sommerland Sjælland inddrage billetten, og aftalen er dermed ugyldig. 

Reklamation
 
Har du en reklamation eller kommentar til et produkt eller dit køb i webshoppen, kan du kontakte Sommerland Sjælland på info@sommerlandsj.dk Se øvrige kontaktoplysninger under Kontakt 

Gælder reklamationen specifikt en samarbejdspartners produkt, f.eks. transport i forbindelse med kombibilletter, skal reklamationen rettes til denne for kvalificeret svar og assistance:

Regionstog/Odsherredsbanen:
Regionstog A/S, Toldbuen 1, 4700 Næstved, tlf. 70 20 00 54, man-fre: 9.00-15.00. Email: post@regionstog.dk - Webside: www.regionstog.dk 

Movia Vest:
Movia Kundecenter, Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby, tlf. 36 13 14 15, man-fre: 07:00-21:30, lør-, søn- og helligdage: 08:00-21:30. Email: movia@moviatrafik.dk - Webside: www.moviatrafik.dk

Behandling af fortrolige oplysninger  

Oplysningerne, du giver i forbindelse med betaling og køb, behandler vi fortroligt, og de vil ikke blive videregivet til andre end Sommerland Sjælland og den eventuelle samarbejdspartner ved f.eks. køb af kombibillet med transport. Såfremt du ikke har ønsket at modtage tilbud og yderligere informationer fra Sommerland Sjælland, udover det køb registreringen vedrører, modtager du ikke informationer herefter fra Sommerland Sjælland, medmindre du på ny tilmelder dig vores nyhedsbrev på hjemmesiden www.sommerlandsj.dk. 

De oplysninger, vi registrerer, er navn, adresse, telefonnummer, alder (ved sæsonkort) samt oplysninger opgivet ved billetkøbet. Herudover registreres IP-adressen KUN til brug i forbindelse med købet for at forhindre misbrug. Betalingsdata bruges kun i forbindelse med den pågældende betaling.

Indkøbskurv

Ingen produkter i kurven
Total: 0,00 DKK
DU SPARER: 0,00 DKK
Handelsbetingelser

Luk menu
Du benytter en forældet browser til internettet, hvilket kan være farligt og se forkert ud. Læs mere her